0%

Rue de Quatre Fils

Posted By: Lars On:


Rue de Quatre Fils

Af: the B&D Experience

Jeg glemte min tobak
På bænken ved Rue de Quatre Fils
Du sagde: “Du ka ryge nogle af mine
Jeg tror jeg har en pakke til”
På baren kysser barske mænd hinanden
mens natten falder på
På en dag hvor vi ikke har lavet andet
end bare at gå og glo

Og nogle gange har vi det godt, min lille skat
Og andre gange er vi oppe at skændes
Somme tider bliver jeg væk den halve nat
Og somme tider bliver jeg herhjemme
Ingenting er statisk, alt går op og alt går ned
Jeg håber vi en dag kan finde fred
Men indtil da deler vi alt på godt og ondt
På bænken ved Rue de Quatre Fils

Jeg glemte vist mig selv
På bænken ved Rue de Quatre Fils
Når du smiler, som du gør på disse aftener
Kan du få det som du vil
Det er varmt selvom det langsomt bliver mørkt
Du klemmer om min hånd
Jeg klemmer din tilbage
Vi mærker byens ånd

Nogle gange bliver jeg væk den halve nat
Fordi vi har været oppe at skændes
Andre gange har vi det godt, min lille skat
Og så bliver jeg selvfølgelig herhjemme
Ingenting er statisk, alt går op og alt går ned
Jeg håber vi en dag kan finde fred
Men indtil da deler vi alt på godt og ondt
På bænken ved Rue de Quatre Fils


Leave a Reply

Play Cover Track Title
Track Authors